Vedbæk
I Vedbæk ligger et mindre udvalg af dagligvarebutikker. I gå- eller cykelafstand fra kollegiet ligger Rema1000 oppe ved Gl. Holte motorvejsbroen og på Trørød Torv ligger SuperBrugsen og Netto. Henne ved Vedbæk Station ligger Aldi og Netto, og nede ved Vedbæk Havn ligger Irma. De større shoppingmuligheder findes i Nærum, Holte, Hørsholm, Lyngby og Hillerød.
Nærum
På Nærum Torv, der ligger lidt under 5 km fra kollegiet, er en større række butikker placeret. Her findes blandt andet det nærmeste apotek, Matas, Bog&Ide, Imerco, Profil Optik og en guldsmed. Her ligger ligeledes supermarkederne Meny og Irma. Læs mere om Nærum Torv på nærumtorv.dk. På Nærum Hovedgade ligger en Rema1000, Netto og andre småbutikker.
Holte
Lidt over 6 km fra kollegiet ligger det mindre shoppingcenter Holte Midtpunkt, som har lidt af hvert af diverse kædeforretninger. Det er nemt at komme dertil med bussen og det er et hyggeligt center. Læs mere om Holte Midtpunkt på holtemidtpunkt.dk.
Hørsholm
Lidt over 6 km fra kollegiet ligger centret Hørsholm Midtpunkt og gågade. Her er der gode muligheder for en større omgang shopping, da de har over 60 butikker. Læs mere om Hørsholm Midtpunkt på hoersholmmidtpunkt.dk.
Lyngby
I en afstand på ca. 11 km fra kollegiet findes der i Lyngby både Magasin, Lyngby Storcenter og en skøn hovedgade med masser af butikker. Fra Gl. Holte motorvejsbroen er det muligt at tage bussen direkte til Lyngby. Læs mere om Lyngby Storcenter på lyngbystorcenter.dk.
Hillerød
Med en afstand på ca. 22 km er centret SlotsArkaderne i Hillerød bedst tilgængeligt i bil, men et skønt shoppingmål med masser af muligheder for kulinarisk oplevelser og og gåture ved Frederiksborg Slot. Udover centret findes der i Hillerød også større forretninger ude ved Industrivænget, såsom Jysk, Silvan, Harald Nyborg og lige i nærheden en stor Føtex og Elgiganten. Læs mere om SlotsArkaderne på slotsarkaderne.dk.