Nyheder

NYHED: Barselscafé

Som et nyt tiltag på kollegiet opstartes en barselscafé onsdage fra kl 10-12 i Pejsestuen i Centerbygningen. Her kan beboere som går hjemme på barsel mødes til hyggeligt samvær.

Der lægges yogamåtter ud på stengulvet og sættes borde og stole frem samt højstole. Der vil være lidt kaffe, te og kiks. Husk lidt legetøj til de små.

Første gang er på onsdag den 17/4. Der er ikke nogen tilmelding.

Man kan køre sin barnevogn op til centerbygningen hvis man går højre om og bag om brændestablen er der en lille bakke op.

Vel mødt!

Stillingsopslag pr. 1. marts 2019

Kære beboere,

Stillingerne som henholdsvis centerleder, rengøringshjælp og sekretær er ledige til besættelse pr. 1. marts 2019.

Hver stilling er lønnet og gældende for et år ad gangen, så beboerrådet opfordrer enhver interesseret beboer til at søge de vedlagte stillingsopslag (se Arkiv for detaljer) inden ansøgningsfristen, som falder d. 19. februar 2019. For yderligere information, kontakt beboerrådet (raadet.tkol@gmail.com) hurtigst muligt, da der vil blive afholdt samtaler ugen efter ansøgningsfristen.

Med venlig hilsen,
Beboerrådet