Rudersdal kommune er kommet med på affaldssorterings-bølgen med en ny affaldsordning.
Kollegiet er underlagt den nye affaldsordning fra d. 24.09.19 (efter containerne er kommet). Der kommer i alt 14 nye containere, hvor 8 bliver placeret i/ved containerburet og 6 bliver placeret i modsatte ende på stien ud til Gøngehusvej ved række 8.
Affaldet skal sorteres efter:
Ved containerpladsen (Rk. 1) | Ved stien til Gøngehusvej (Rk. 8) | |
---|---|---|
Metal | 1 | 1 |
Pap | 2 | 2 |
Papir | 2 | 1 |
Plast | 2 | 1 |
Glas | 1 | 1 |
For at gøre sorteringen nemmere, er der indkast i låget på containerne, og containerne må derfor ikke åbnes. Alle containere bliver tømt hver 2. uge, bortset fra metal, som bliver tømt hver 4. uge.
Kollegiet vil indtil videre stadig have samme skraldespande til dagrenovation, men i den nærmeste fremtid vil det blive skiftet ud med to containere for enden af hver række, evt. med en overgangsperiode.
Sorteringsvejledning fra Rudersdal Kommune.