Centerbygningen

Til kollegiet er knyttet en centerbygning. Den er lige nu under ombygning. Centerbygninger tilbyder faciliteter som

  • Vaskeri.
  • Forsamlingsstue (også kaldet pejsestuen) med tilknyttet køkken der kan lejes.
  • Studierum med tavle, konferencebord med mere.
  • Kælderlokale med bordfodbold, poolbord og projektor som åbnes til fester og baråben.
  • Motionsrum med diverse vægte, og enkelte maskiner.
  • Inspektørens kontor.

Udlejning af centerbygningen

Pejsestuen, køkkenet og kælderlokale kan lejes til private arrangementer. Udlejningen sker gennem centerlederen ved personligt fremmøde i centerlederens åbningstider. Der betales leje ved reservation og depositum betales ved afhentning af nøgler. Der modtages kun kontant betaling.

Udlejningspriser

LokalerPris for første dagPris for efterfølgende dageDepositum
Pejsestuen (med køkken)100 kr.50 kr.500 kr.
Kælderlokale50 kr.25 kr.300 kr.

Vaskeri

Når der flyttes ind på kollegiet får man udleveret en RFID chip til brug af vaskemaskiner og tørretumbler i vaskeriet.

Der er 4 vaskemaskiner og 2 tørretumblere i vaskeriet.

Fra kl 07:00-22:00 er det muligt at bestille tid, det kan gøres på www.e-vaskeri.dk eller e-vaskeri app’en af Nortec på Google play eller IOS og fra kl 22:00-07:00 er det først til mølle. Log ind oplysninger får man udleveret i et brev når man flytter ind.
På hjemmesiden/app’en kan du holde øje med igangværende vaske og administrere dine reservationer.

Der kan bestilles op til 8 maskiner ad gangen, efter hver vask kan der bestilles en ny.

Pr. 20/10/2018 koster alle vaske 5 kr. inklusiv sæbe. Sæben er en allergivenlig økologisk sæbe.
Tørretumblerne koster 15 kr. pr time. Vaskeregningen bliver påført huslejen hver måned.

Der vil blive udstedt en bøde på 5 kr. (Oven i de 5 kr. for maskinen) hvis maskinen ikke er startet 15 minutter efter bestilte tid.

Mister du din chip er det muligt at købe en ny.